Livsfilosofi eller "law of attraction".

Hvad vil vi og hvor vil vi hen i livet? | 30-01-2012

Jeg synes det er lærerigt, at tale med mennesker om deres livsfilosofi,
og livsfilosofier er der nok af - den ene kan snart erstatte den anden -
lidt efter hvor man er i livet på et givet tidspunkt.
Og ja, jeg mener at et lille skridt/små ting kan ændre
meget i vores liv og gøre den store forskel.

Man bliver hvad man tænker. Man tiltrækker hvad man udstråler.
Tænker man altid positivt vil livet også nemmere opleves positivt.
Ser man problemer overalt, vil man også selv nemmere få problemer.
Ser man muligheder så får man også nemmere øje på sine muligheder.
Ser du kærlighed overalt, vil du også nemmere selv opleve kæligheden.

Vores succes afhænger altså meget af os selv. Og hvad vi synes er succes.
For mig kan også de små ting også være succes, det kan være alt fra et uventet
kram fra en veninde til en klap på skulderen fra chefen. (eller kæresten)
Bare vi oplever noget ekstra, lidt anerkendelse, så er vejen jo skabt.
Lad os dog holde fast i denne positive tiltrækning/tænkning.

Du skal være glad for dig selv/dit liv. (Ikke det samme som selvglad)
Elsker du dig selv og dit liv, vil du meget nemmere kunne elske andre.

Det virker for mig, jeg føler at mit liv leves.
Super glad hver morgen jeg vågner og jeg tænker Yes, en dag mere..
uanset om jeg har ondt i et ben, så lever jeg.
 "Hver dag" ... Livet er en gave for mig..