At engagere sig

-- er vi holdt op med at delagtiggøre os ? | 24-06-2013

Har vi alle nok i os selv, tør vi ikke at engagere os i andre eller i noget andet end os selv.
Tør vi heller ikke indrage andre i vores egen lille verden.

Brænder vi ikke mere for fællesskabet, vil vi hellere udøve kritik end give et nap med, med fare for at lave fejl selv.

Er det så slemt?   Tja...

Jeg bor selv i en lille landsby, hvor vi er meget aktive og gerne hjælper hinanden.
Vi holder lidt øje med hinanden, Også selv om det giver knubs ind imellem at "blande" sig.
Så tør vi altså godt hjælpe.

 

 

 


Livsfilosofi eller "law of attraction".

Hvad vil vi og hvor vil vi hen i livet? | 30-01-2012

Jeg synes det er lærerigt, at tale med mennesker om deres livsfilosofi,
og livsfilosofier er der nok af - den ene kan snart erstatte den anden -
lidt efter hvor man er i livet på et givet tidspunkt.
Og ja, jeg mener at et lille skridt/små ting kan ændre
meget i vores liv og gøre den store forskel.

Man bliver hvad man tænker. Man tiltrækker hvad man udstråler.
Tænker man altid positivt vil livet også nemmere opleves positivt.
Ser man problemer overalt, vil man også selv nemmere få problemer.
Ser man muligheder så får man også nemmere øje på sine muligheder.
Ser du kærlighed overalt, vil du også nemmere selv opleve kæligheden.

Vores succes afhænger altså meget af os selv. Og hvad vi synes er succes.
For mig kan også de små ting også være succes, det kan være alt fra et uventet
kram fra en veninde til en klap på skulderen fra chefen. (eller kæresten)
Bare vi oplever noget ekstra, lidt anerkendelse, så er vejen jo skabt.
Lad os dog holde fast i denne positive tiltrækning/tænkning.

Du skal være glad for dig selv/dit liv. (Ikke det samme som selvglad)
Elsker du dig selv og dit liv, vil du meget nemmere kunne elske andre.

Det virker for mig, jeg føler at mit liv leves.
Super glad hver morgen jeg vågner og jeg tænker Yes, en dag mere..
uanset om jeg har ondt i et ben, så lever jeg.
 "Hver dag" ... Livet er en gave for mig..


Fyld livet med det der gør dig glad.

Tænk positive tanker. | 27-12-2011

Hvad gør dig glad?

Jeg ved hvad der gør mig glad. Det gør rigtig mange ting.
Jeg har selv brugt meget tid på, at mærke efter hvad der gør mig glad og giver noget positiv i dagligdagen.
Gør noget mig ked af det, så vælger jeg det fra - naturligvis hvis det kan lade sig gøre...
Bare det at våge op om morgenen og opdage man lever og kan bevæge sig.  Super nice..

Nu har det lige været jul, og da jeg var blevet single i 2011, så træder søster jo til og holder jule aften!
Hun kan om nogen skabe det rum der giver glæde. Hun er fuld af ping pong. Det flyver jo i luften med glæde.
Så meget, at vi andre virkelig glædes over det også. Jeg suger det altid til mig. Man kan virkelig mærke at man
lever sådan en aften. Så igen en dejlig juleaften i år. Tak søs.

Det gør mig også glad, at se man kan se nogen skabe et så godt famile liv, der fungerer i disse single tider.
Jeg selv elsker ro. Hvis jeg ikke har ro så trives jeg ikke - og trives jeg ikke kommer der heller ikke ro.
Så er det den onde cirkel. For trives vi og har overskud – så smitter det af på vores omgivelser.
Oplevelser giver mig også energi og overskud. Dine tanker påvirker dig, og tænker du positivt
har du nemmere ved at fylde livet med positive ting.

Så Fyld livet med det der gør dig glad.


Chat på Internet.

Kan det være utroskab? | 13-12-2011

Hvis der er noget kan ødelægge et parforhold, så er det utroskab. Kan en chat også være utroskab?
Jeg har lige diskuteret med en om chat. Han ville lige give kæresten et godnat kys, da hun sad med den bærbare i sofaen.
Instiktivt klappede hun skærmen ned. Hun var kommet til at tænke på at det blik og det signal med skærmen hun sendte ham, 
så hun fortalte næste morgen at hun bare chattede med en og at der ikke var sket noget. Kun, hvad man kunne tænke sig.. hun stoppede selv chatten.. Men men men.. Er det acceptabelt at chatte med modsat køn og skjule det? -mens man er i et forhold.
Hvor er grænsen?. Søger vi noget vi ikke har. ?  Begær ?
Er du tvivl om chat er utroskab, så kunne man vel spørge sig selv:
Kan jeg roligt vise min kæreste denne samtale uden at der bliver ballade?
Hvis ikke, er du så ikke på en måde utro også. Utroskab handler vel ikke om graden af samvær med andre –
den handler vel om hvor meget man fortier. ?

Tja, jeg smider den her... alt er jo chat i disse facebook tider..


Evnen til at være alene

opnå kærlighed! | 11-12-2011

Det hævdes, at vi først er i stand til at opleve egentlig kærlighed, når vi er i stand til at være alene med os selv.
Et parforhold der er baseret på, at den anden skal give os kærligheden, er et underskudsforhold, som vil resultere i afhængighed.
Når vi derimod er selvbærende og kan være alene, kan vi også gå ind i et forhold ud fra et overskud, som virkelig levner plads til kærlighed.

Mon ikke der er noget om det!


Forstå kvinden

Det må være svært! | 11-12-2011

En mand går en tur langs den jyske vestkyst og finder pludselig en gammel mystisk flaske, som ligger i vandkanten. Han hiver proppen op af flasken, og ud kommer en ånd.

"Pyha, tak skal du have", siger ånden. - "Her har jeg godt nok ligget i mange hundrede år. Som belønning kan du få dit største ønske opfyldt". -

"Wow!", siger manden. "Jeg har altid ønsket mig at komme til England, men jeg har en frygtelig flyskræk, og jeg bliver søsyg, bare jeg sidder 5 minutter i en robåd. - Så hvis du skulle opfylde mit største ønske, så vil jeg gerne have en bro direkte herfra og til England". -

"Av, av", siger ånden, - "Det var vel nok et rigtig, rigtig stort og meget svært ønske. -
ER du sikker på, at du ikke har et andet ønske i stedet for"? -

"Jo", siger manden. "Jeg har altid ønsket mig at kunne forstå kvinder".

"Nå, godt så", siger ånden. "Hvor mange vejbaner vil du så gerne have på den bro"?